Økonomi- og indenrigsministeriet barsler med at give landets kommuner lov til at afholde digitale valg til kommunalvalget næste år.
Den mulighed får forældre i Gentofte allerede i maj måned i år, når der er skolebestyrelsesvalg i kommunen. Her bliver det for første gang muligt at stemme både via pc og smartphone.
"Digitale og mobile løsninger øger fleksibiliteten for borgerne og er service, når borgeren selv har tid og lyst", siger Økonomidirektør i Gentofte, Jens Peter Friis.
Gratis app
For at stemme digitalt skal borgeren enten logge på kommunens selvbetjeningsløsning Genvej over pc’en eller bruge MobilGenvej, der er en ny, mobil app-udgave af løsningen.
Genvej nås via www.gentofte.dk/genvej mens MobilGenvej hentes gratis i Apples App Store eller i Google Play. Benyt download-links øverst og nederst på siden.
På de syv skoler, hvor der er afstemningsvalg, har forældrene mulighed for at stemme deres kandidater ind fra den 30. april til og med 10. maj.